Alle billeder er nu slettet, fjernet, udryddet.. Det at have slettet alle billeder er virkelig befriende, jeg kan ikke lade være med at kigge på dem alligevel og så sidder man der og gøder til tårene, og det kommer man jo ikke videre af. Jeg fortryder det jo nok en eller anden dag, men lige nu er det, det eneste rigtige, ikke at have hans nummer, Facebook, aaaah det er rart. Så kan jeg ikke overanalysere mig frem til, hvordan han har det, og om han savner mig eller ej.
Jeg håber han tænker på mig en gang i mellem.. Hvor ville jeg give meget for at finde ud af, hvad han tænker. Det kan også være det eneste han har i hovedet er hans nye pige, som vist egentlig bare skulle fjerne tomrummet jeg efterlod. Jeg svinger så meget i de her følelser, det ene øjeblik savner jeg ham som pesten, er så jaloux på den pige der får glæde af ham og alle de gode ting han har. Alle de mange gode grin vi har haft sammen, alt det vi var gode til, jeg savner hans grin, hans måde at snakke på.. Og så alligevel...
Gud hvor er der mange ting man BESTEMT ikke savner! Jeg er så glad for jeg ikke længere skal tænke på tog turene som resulteret i 3 timers togtur hver dag! Jesus det er befriende! Jeg savner ikke skænderierne, faktummet at han på ingen måde forstod min ironi og at vi ikke forstod hinanden rigtig tit! Det der faktisk frustrere mig mest og gør mig rigtig ked af det, er at han kan erstatte mig på den måde, bare finde en anden og få hende til at tage min plads. Jeg kan faktisk blive helt sur over det, føle mig så trådt på over, at han føler at det er det rigtige. Nej man kan ikke vurdere sorg, alle sørger forskelligt og han var jo egentlig også en sutteklud for mig inden vi blev kærester, der skulle fjerne det tomrum min eks efterlod hos mig. Men hvad er det egentlig der får os til at føle, at vi skal fjerne smerten på den måde? Jeg har altid distanceret mig fra det, fået det til at gå væk ved at erstatte det der blev tomt. En aflivet hest = ny hest, en kæreste der slog op = bolleven (/den eks jeg skriver om)
Man er jo nødt til som menneske at lære, at for at være rigtig glad og lykkelig skal man også have været rigtig, rigtig ked af det. Det er bare så frustrende at sidde og være ked af noget, som man egentlig selv har besluttet? Jeg havde det fint (eller det er måske meget sagt) indtil han fortalte mig, at der var en anden.
Det er følelsen af, at blive erstattet. Jeg husker tydeligt hans ord: ''Jamen jeg elsker dig, men jeg kan ikke være i et forhold, hvor jeg ikke føler mig sikker'' .... Det giver jo god mening, grunden til der er end ny er for at komme videre.
Min egen oplevelse af det, var at jeg byttet rundt på mine eks'ers navne (tit, også overfor den nyeste af dem, dét' pinligt!) ''Søøør... Lars!'' Altså...? Så er man jo ikke videre, der er stadig tanker og følelser omkring denne her person, som har betydet så meget? Ikke dermed sagt, at min, på det tidspunkt nye kæreste, ikke betød noget. Han gjorde mig glad og fik virkelig smerten til at forsvinde til UG! Men Gud hvor tænkte jeg meget på min eks. Han reaktion da han fandt ud af, at jeg havde fået ny kæreste - føj jeg solede mig i det! Han gik fra mig, og jeg fik først en ny kæreste! Win!
Set i bakspejlet elsket jeg Lars.. For det han gjorde mig til og bestemt også det han lærte mig om mig selv! Alle de gode grin og alle de gode timer, men man kan simpelthen ikke lave om på folk og det skal man heller ikke. Det ville en af os være nødt til for at vi kunne fungere og det er jo ikke fair. Ja jeg savner ham, men jeg ved ikke om det er ham eller tanken om at have en kæreste? Der er mange ting jeg savner ved HAM, men i det store perspektiv har jeg bestemt også en anden i tankerne der kunne udfylde hans plads. Som min trøstende bedste veninde sagde til mig her den anden dag: ''Emma det vigtigste ved livet, er at det går videre.'' og det gør det sgu! Jeg kan godt bare sidde og dvæle ved, at det imorgen faktisk er en hel måned siden, jeg slog op og han allerede har en anden? Eller jeg kunne rejse mig fra min seng og gå en tur, nyde livet også selvom det er hårdt på nogle tidspunkter.
Jeg skal lære at tage tyren ved hornene, se den i øjnene og lære den lektie den nu giver mig, i stedet for at flygte fra den!
Åh hvor det hjælper, at skrive de her blogindlæg! Tak fordi du altid er der, kære blog!
lørdag den 4. januar 2014
mandag den 30. december 2013
Eks kæreste ævl, udsalg og nytår!
På forhånd - det er rodet, kaotisk og følelsesladet, jeg springer fra det ene emne til det anden..!
Alle kender det vel.. Den grumme knude der kommer, når man sidder alene derhjemme og tankerne flyver.. Tårene der egentlig presser sig på, men man er egentlig ikke ked af det.. Alle de dårlige minder fra de dage hvor jeg har grædt mig selv i søvn over manglen af den ene person, der var så vigtig for mig - for fanden hvor ville jeg ØNSKE jeg kunne fjerne det hele.. Jeg savner ham - og så alligevel ikke... Jeg har stadig billeder af ham på min computer, som jeg egentlig ikke helt er i stand til at slette og fjerne forevigt. Med min eks (første) slettet jeg hele lortet uden at tøve. Han knuste mit hjerte så voldsomt, så alt der mindet om ham skulle bare forsvinde, med det samme.
Det her er lidt noget andet, for jeg besluttet at vi ikke skulle være sammen mere? Og han satte det endelige punktum og sagde, at vi heller ikke ville komme til det i fremtiden, egentlig er det første gang jeg har mærket efter inden i mig selv og gået imod mit hjerte, og dog.. Der var Paus.. Det var fandeme også at gå i mod mit hjerte! Men...
Det er hele princippet i at vide det er rigtigt, men stadig savne? Hvad fanden sker der for det? Hvis følelser dig bare kunne fjerne det hele og kun huske alt det gode. Ikke alle de mange skænderier og tåre, men forfanden, der var også så mange gode ting, alle grinene, smilene og de interne ting. Alt minder jo forfanden om ham? Selv B-toget minder om ham! Jeg har en ring hængende... Som er to måneder gammel og ikke brugt en måned. Hvad skal man gøre? Bare smide den ud? Sende den tilbage til ham? Når nej, for han smed ansvaret på mig og sagde ''Gør hvad du vil med den!'' Øøøh? Når... Jamen.. Det gør jeg bare?! Jeg må google det.. ''Hvad gør man med smykker, man fik af sin eks?''
Nytår står for døren.. Jeg håber jeg i 2014 får gennemført et mål på minus 10 kilo, en sund og rask krop, en masse veninde hygge, mere styr på min økonomi og mit shopperaholic-gen (Og nej, de går ikke godt hånd i hånd!) Hvilket egentlig minder mig om, jeg har været på shopping (Udsalg, love it!) og nydt dagen i dag, trods frygten for at møde min ekskæreste bag hver eneste hjørne? Jeg ønsker ham jo kun lykken for fanden... grrr mænd, gad vide om det egentlig hjælper at blive lesbisk?
Det der mangler er vel bare noget bekræftelse i, at man er god nok? Ikk'?
Alle kender det vel.. Den grumme knude der kommer, når man sidder alene derhjemme og tankerne flyver.. Tårene der egentlig presser sig på, men man er egentlig ikke ked af det.. Alle de dårlige minder fra de dage hvor jeg har grædt mig selv i søvn over manglen af den ene person, der var så vigtig for mig - for fanden hvor ville jeg ØNSKE jeg kunne fjerne det hele.. Jeg savner ham - og så alligevel ikke... Jeg har stadig billeder af ham på min computer, som jeg egentlig ikke helt er i stand til at slette og fjerne forevigt. Med min eks (første) slettet jeg hele lortet uden at tøve. Han knuste mit hjerte så voldsomt, så alt der mindet om ham skulle bare forsvinde, med det samme.
Det her er lidt noget andet, for jeg besluttet at vi ikke skulle være sammen mere? Og han satte det endelige punktum og sagde, at vi heller ikke ville komme til det i fremtiden, egentlig er det første gang jeg har mærket efter inden i mig selv og gået imod mit hjerte, og dog.. Der var Paus.. Det var fandeme også at gå i mod mit hjerte! Men...
Det er hele princippet i at vide det er rigtigt, men stadig savne? Hvad fanden sker der for det? Hvis følelser dig bare kunne fjerne det hele og kun huske alt det gode. Ikke alle de mange skænderier og tåre, men forfanden, der var også så mange gode ting, alle grinene, smilene og de interne ting. Alt minder jo forfanden om ham? Selv B-toget minder om ham! Jeg har en ring hængende... Som er to måneder gammel og ikke brugt en måned. Hvad skal man gøre? Bare smide den ud? Sende den tilbage til ham? Når nej, for han smed ansvaret på mig og sagde ''Gør hvad du vil med den!'' Øøøh? Når... Jamen.. Det gør jeg bare?! Jeg må google det.. ''Hvad gør man med smykker, man fik af sin eks?''
Nytår står for døren.. Jeg håber jeg i 2014 får gennemført et mål på minus 10 kilo, en sund og rask krop, en masse veninde hygge, mere styr på min økonomi og mit shopperaholic-gen (Og nej, de går ikke godt hånd i hånd!) Hvilket egentlig minder mig om, jeg har været på shopping (Udsalg, love it!) og nydt dagen i dag, trods frygten for at møde min ekskæreste bag hver eneste hjørne? Jeg ønsker ham jo kun lykken for fanden... grrr mænd, gad vide om det egentlig hjælper at blive lesbisk?
Det der mangler er vel bare noget bekræftelse i, at man er god nok? Ikk'?
søndag den 29. december 2013
Sååå...
Er jeg tilbage igen.. Endnu engang fordi mit forhold er gået i stykker og jeg mangler et sted at gøre af det. Har i netop dette æjeblik pfundet mit eget ''du-skal-nok-klare-den-Emma'' - Citat!
''Hvis en knust vase kan samles af gode hænder, må et knust hjerte kunne samles af gode veninder''
Det der er mit issue er, jeg egentlig ikke gider at være sammen med ham, og det (som han selv sagde det, inden han fortalte mig han havde fundet en anden) faktum, at det var mig der slog op er vel egentlig også en ret stor faktor? Jeg valgte det selv, valgte det for mig. Jeg gjorde det jo selv... Så egentlig er jeg dobbelt moralsk...? Og så alligvel ikke, jeg fortalte ham jo sandheden... Han ved bare ikke, at jeg stadig har været sammen med det samme antal mænd, bare flere gange med den samme.
Han gjorde så meget godt for mig, lærte mig så meget om mig selv, om hvem Emma er, og hvad hun finder sig i... Og så hvad hun ikke finder sig i! Jeg tror på, at ALT sker af en årssag. Der er en grund til, at vi kommer de ting igennem vi gør. Og klicheerne passer jo: ''Tiden læger alle sår'' ''Hvad der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere'' Der sker så meget hele tiden, og knuden i min mave kommer stadig ved tanken om, at han smiler, griner og elsker en/med en der ikke er mig. Han sagde han savnet mig, ligesom jeg jo også savner ham. Men samtidig ved vi begge to godt det ikke skal være os? Alle de skænderier, alle de tåre, alt den facade.. For fanden... Sådan skal kærlighed ikke være?
Jeg vil altid elske alle mine eks'er for de har lært mig noget hver i sær, om hvem jeg er! Nogen mere end andre.. Jeg fik jo bevidst, at når man ligger et plaster på et sår (I dette tilfælde på et knust hjerte) virker det, men den dag plasteret så forsvinder, så kommer smerten fra såret tilbage - med 200 KM/T! Jeg skal lære, at jeg er god nok som mig, og jeg skal finde ud af hvem jeg er, uden en mand ved min side, for jeg er sku' egentlig okay, ikk'?
Det væreste er faktisk knuden i maven, og det at man ikke bare kan fjerne tanker fra sit hoved... Tænk hvis man kunne det? Bare lade være at tænke på det og stryge det fra hukommelsen? Pisse fedt! Eller nej, for så ville man ikke lære af det!
''Hvis en knust vase kan samles af gode hænder, må et knust hjerte kunne samles af gode veninder''
Det der er mit issue er, jeg egentlig ikke gider at være sammen med ham, og det (som han selv sagde det, inden han fortalte mig han havde fundet en anden) faktum, at det var mig der slog op er vel egentlig også en ret stor faktor? Jeg valgte det selv, valgte det for mig. Jeg gjorde det jo selv... Så egentlig er jeg dobbelt moralsk...? Og så alligvel ikke, jeg fortalte ham jo sandheden... Han ved bare ikke, at jeg stadig har været sammen med det samme antal mænd, bare flere gange med den samme.
Han gjorde så meget godt for mig, lærte mig så meget om mig selv, om hvem Emma er, og hvad hun finder sig i... Og så hvad hun ikke finder sig i! Jeg tror på, at ALT sker af en årssag. Der er en grund til, at vi kommer de ting igennem vi gør. Og klicheerne passer jo: ''Tiden læger alle sår'' ''Hvad der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere'' Der sker så meget hele tiden, og knuden i min mave kommer stadig ved tanken om, at han smiler, griner og elsker en/med en der ikke er mig. Han sagde han savnet mig, ligesom jeg jo også savner ham. Men samtidig ved vi begge to godt det ikke skal være os? Alle de skænderier, alle de tåre, alt den facade.. For fanden... Sådan skal kærlighed ikke være?
Jeg vil altid elske alle mine eks'er for de har lært mig noget hver i sær, om hvem jeg er! Nogen mere end andre.. Jeg fik jo bevidst, at når man ligger et plaster på et sår (I dette tilfælde på et knust hjerte) virker det, men den dag plasteret så forsvinder, så kommer smerten fra såret tilbage - med 200 KM/T! Jeg skal lære, at jeg er god nok som mig, og jeg skal finde ud af hvem jeg er, uden en mand ved min side, for jeg er sku' egentlig okay, ikk'?
Det væreste er faktisk knuden i maven, og det at man ikke bare kan fjerne tanker fra sit hoved... Tænk hvis man kunne det? Bare lade være at tænke på det og stryge det fra hukommelsen? Pisse fedt! Eller nej, for så ville man ikke lære af det!
lørdag den 10. august 2013
Kære bloggen
Gud, hvor er det længe siden!
I mens jeg har været væk, er jeg blevet droppet af min store kærlighed, lidt af blærebetændelse en lille milliard gange, solgt hesten, fundet en ny kærlighed, overlevet 1.G, blevet tættere med veninder - distanceret mig fra andre veninder og så er jeg bare mig.
Det er ellers længe siden jeg har haft brug for at hælde alle mine tanker ud et sted, men det bliver jeg nødt til nu!
Der er ham her L, som egentlig bare var en ''friends with benefits'', men mit lille hjerte kan bare ikke skille tingene ad, så med tåre i øjnene måtte jeg gå til bekendelse og tilstå, at det ikke bare var benefits for mig. Det sjove er faktisk, at han har samme erhverv, som mit ekskæreste - dumperen, samme hårfarve og samme kropsbygning. Men inden i og hans være måde. Egentlig er han alt det jeg ikke vil have, han er mærkelig, han siger nogle ekstrem mærkelige ting(!!) men for fanden han er dejlig. Lige nu sidder jeg på mit arbejde (crime rider - jeg ved det) og tænker over dagen igår, der endte fuldt og med kærligheds erklæringer, hvor efter han konstatere, at det må vente til ædru tilstand... Ejmen, det' jo fedt! Jeg kiggede ham i øjnene og bad til, at han ikke ville smide det her væk, det lovede han mig han ikke ville... Og han lover ellers aldrig? Lige nu vil jeg bare kalde ham min, vise hele verden, hvor skøn og dejlig han er, og hvor meget han er Hillerød-Albertslund turen værd! (1½ time i S-tog med skrigende børn, tiggere og fulde mennesker, hvad gør man ikke for god sex og kærlighed?) HAn er bare... årh... Mit hjerte smelter... Langsomt... Jeg er bare forelskede i en sådan grad, så jeg nok burde tage noget mere pencilin for det?
Jeg har de sidste 4 uger haft blærebetændelse fire gange. Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg vil dele det med jer kære læsere (Hvis i egentlig stadig læser med?) Men jeg er simpelthen så bange for, at jeg fejler et eller andet... Mest at jeg fejler noget der gør jeg ikke kan få børn... Så tror jeg mit liv ville blive meningsløst for en stund... Fuck sygdom.
Og når ja! Inden på min lectio, der står Emma S. Bjørnsten - 2.B! WIHU! 2.G man! Jeg overlevet 1.G med stress, sygdom og dumping?! Jeg er faktisk ret sej, hvis jeg selv skal sige det!
Mere følger! Jeg må hellere passe mit job, jeg måtte bare ud med det!
I mens jeg har været væk, er jeg blevet droppet af min store kærlighed, lidt af blærebetændelse en lille milliard gange, solgt hesten, fundet en ny kærlighed, overlevet 1.G, blevet tættere med veninder - distanceret mig fra andre veninder og så er jeg bare mig.
Det er ellers længe siden jeg har haft brug for at hælde alle mine tanker ud et sted, men det bliver jeg nødt til nu!
Der er ham her L, som egentlig bare var en ''friends with benefits'', men mit lille hjerte kan bare ikke skille tingene ad, så med tåre i øjnene måtte jeg gå til bekendelse og tilstå, at det ikke bare var benefits for mig. Det sjove er faktisk, at han har samme erhverv, som mit ekskæreste - dumperen, samme hårfarve og samme kropsbygning. Men inden i og hans være måde. Egentlig er han alt det jeg ikke vil have, han er mærkelig, han siger nogle ekstrem mærkelige ting(!!) men for fanden han er dejlig. Lige nu sidder jeg på mit arbejde (crime rider - jeg ved det) og tænker over dagen igår, der endte fuldt og med kærligheds erklæringer, hvor efter han konstatere, at det må vente til ædru tilstand... Ejmen, det' jo fedt! Jeg kiggede ham i øjnene og bad til, at han ikke ville smide det her væk, det lovede han mig han ikke ville... Og han lover ellers aldrig? Lige nu vil jeg bare kalde ham min, vise hele verden, hvor skøn og dejlig han er, og hvor meget han er Hillerød-Albertslund turen værd! (1½ time i S-tog med skrigende børn, tiggere og fulde mennesker, hvad gør man ikke for god sex og kærlighed?) HAn er bare... årh... Mit hjerte smelter... Langsomt... Jeg er bare forelskede i en sådan grad, så jeg nok burde tage noget mere pencilin for det?
Jeg har de sidste 4 uger haft blærebetændelse fire gange. Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg vil dele det med jer kære læsere (Hvis i egentlig stadig læser med?) Men jeg er simpelthen så bange for, at jeg fejler et eller andet... Mest at jeg fejler noget der gør jeg ikke kan få børn... Så tror jeg mit liv ville blive meningsløst for en stund... Fuck sygdom.
Og når ja! Inden på min lectio, der står Emma S. Bjørnsten - 2.B! WIHU! 2.G man! Jeg overlevet 1.G med stress, sygdom og dumping?! Jeg er faktisk ret sej, hvis jeg selv skal sige det!
Mere følger! Jeg må hellere passe mit job, jeg måtte bare ud med det!
mandag den 28. januar 2013
Looks like we made it
<3 nbsp="" p="">Ufattelig er det, at man kan elske en så mhttp://www.youtube.com/watch?v=KNZH-emehxAeget. <3 p="">
fredag den 30. november 2012
Jeg kan jo ikke
Alt denne her uvished om, hvornår smerten skal ramme, hvornår jeg vender mig om og går, og det bliver uden dig. Forhelvede hvor er jeg bare træt af altid, at det er synd for mig, men forhelvede, det her er en beslutning jeg selv har taget. Når jeg smerte tager af, og jeg ser du har det godt, og der er tid til dig, så er det bare sådan det er. Så får du det jeg ønsker for dig min skat, årh min Anna. Jeg elsker dig så meget, og det gør jeg også om 1000 år, jeg havde ikke været den jeg er i dag uden dig, jeg havde ikke kunne stå alene, slet ikke kunne tage denne her beslutning?
Du har gjort mig så stærk. Du gav mig viljen til at blive hvor jeg er, og til at få det bedste ud af det. Når jeg sidder her, og tårene triller ned ad mine kinder:det er der ikke er nogen der fatter en meter af, hvorfor jeg er ked ad en beslutning jeg selv har taget?
Jeg kan ikke give dig det, som jeg vil give dig. Jeg kan ikke tilbyde dig det, jeg vil stå inde for. Jeg har vendt og drejet det så mange gange, jeg græder og græder lige nu, men det letter ikke smerten, for hvor ville jeg dog gerne bare have et kram, et kram af en, der ikke stillet spørgsmåltegn ved hvorfor, og som ikke fortalte mig alt det jeg ikke når, alle de penge jeg bruger og hvad de ellers kan finde på. Hvor er jeg træt af det!
Jeg glemmer dig ALDRIG min skat!
Du har gjort mig så stærk. Du gav mig viljen til at blive hvor jeg er, og til at få det bedste ud af det. Når jeg sidder her, og tårene triller ned ad mine kinder:det er der ikke er nogen der fatter en meter af, hvorfor jeg er ked ad en beslutning jeg selv har taget?
Jeg kan ikke give dig det, som jeg vil give dig. Jeg kan ikke tilbyde dig det, jeg vil stå inde for. Jeg har vendt og drejet det så mange gange, jeg græder og græder lige nu, men det letter ikke smerten, for hvor ville jeg dog gerne bare have et kram, et kram af en, der ikke stillet spørgsmåltegn ved hvorfor, og som ikke fortalte mig alt det jeg ikke når, alle de penge jeg bruger og hvad de ellers kan finde på. Hvor er jeg træt af det!
Jeg glemmer dig ALDRIG min skat!
tirsdag den 27. november 2012
Abonner på:
Opslag (Atom)